Tilskudskø

Tilskudskø

Har du ligesom jeg ventet forgæves på at komme igennem til energistyrelsen for at søge om tilskud til varmepumper…?
Og ventede du 10 timer forgæves…?

Det samme gjorde jeg, og jeg er ikke helt tilfreds med den måde hvorpå de første 250 millioner blev fordelt. Ud af ca. 90.000 ansøgninger kom ca. 8.000 i gennem nåleøjet. Der er 1450 byer* i Danmark, så det svarer til 5,5 person i hver by. Det er ikke mange Så når energistyrelsen siger søg…, så har man også en lille forventning om, at der er en mulighed for at komme i betragtning. Det var der åbenbart ikke stor sandsynlighed for denne gang.

Bygningspuljen er til forbeholdt til efterisolering, udskiftning af døre og vinduer, og andet der kan forbedre ens klimaskærm. Energioptimering ved at udskifte olie/pille/gasfyr til en varmepumpe hørte også med i denne pulje.
Jeg har ikke noget tal på hvor mange der søgte om tilskud til varmepumpe, men det var måske en tredjedel. Det vil så sige, at ud af de ca. 8.000 der kom igennem, så var det kun 1,7 person i hver by der fik et tilskud til en varmepumpe. Det er sørme ikke ret mange. Så fordelingen af de midler er i mine øjne lidt skævt. Det havde været rart hvis man målrettede midlerne lidt bedre.
Det har også haft den konsekvens, at folk venter med at bestille deres varmepumpe til efter næste ansøgningsrunde. Det har skabt noget frustration hos diverse leverandører, fordi nu får de ikke solgt noget… Øv

* definitionen på en by i Danmark er en bebyggelse med mindst 200 beboere, hvor afstanden mellem husene ikke overstiger 200 m.

Skriv en kommentar